Regler
Her finder du Randers Musikskoles generelle regler for deltagelse i undervisningen, herunder sæson, ind- og udmeldelse, betalingsfrister og muligheder for sygepause.
Regler på musikskolen
Undervisningsåret består i gennemsnit af 36 uger og ligger i perioden 1. august – 30. juni.
Nogle tilbud kan have kortere forløb, men de ligger stadig inden for undervisningsåret.
-
Indmeldelse foregår online via musikskolens hjemmeside.
-
Når vi har modtaget din tilmelding, får du et autosvar.
-
Er der en ledig plads, kontakter vi dig for at aftale opstart.
-
Indmeldelsen gælder kun for én sæson.
Gentilmelding
Ønsker du at fortsætte efter sommerferien, skal du gentilmelde dig 1.–31. maj.
Dette gælder også, hvis du står på venteliste eller har orlov.
Restancer
For at kunne få en plads må du ikke være i restance. Eventuel restance skal være betalt inden undervisningen begynder – ellers går pladsen til en anden.
Hvis du er ny elev eller starter på et nyt fag, har du 2 måneders prøvetid fra din første undervisningsgang.
Udmeldelse i prøvetiden
-
Du kan udmelde dig når som helst i prøveperioden.
-
Udmeldelsen skal ske inden prøvetidens udløb.
-
Du betaler kun for de undervisningsgange, der er gennemført i perioden.
Gyldig udmeldelse skal ske via:
-
Udmeld‑funktionen i Speedadmin, eller
-
Mail til Randers.Musikskole@randers.dk.
Udmeldelse til underviseren er ikke gyldig.
-
Modtager vi din udmeldelse inden 1. december, betaler du fra undervisningsstartdatoen til og med rate 2.
-
Modtager vi din udmeldelse inden 1. februar, betaler du fra undervisningsstartdatoen til og med rate 3.
-
Efter 1. februar er tilmeldingen bindende resten af skoleåret.
Musikskolen forsøger altid at finde en ny elev til din plads så hurtigt som muligt.
Lykkes det, får du besked, og du får refunderet de resterende undervisningsgange.
Vil du fortsætte undervisningen, selvom vi finder en afløser, skal du oplyse det ved udmeldelsen.
Udmeldelse skal ske via:
-
Udmeld‑funktionen i Speedadmin, eller
-
Skriftligt til Randers.Musikskole@randers.dk.
Udmeldelse til underviseren er ikke gyldig.
Hvis sygdom varer i mere end tre sammenhængende undervisningsgange, kan du få en pause i betalingen.
Send hurtigst muligt en mail til Randers.Musikskole@randers.dk.
Betaling kan først sættes i bero fra og med den fjerde undervisningsgang.
Opkrævning
Randers Kommune sender din opkrævning via Digital Post til din e‑Boks.
Hvis du er fritaget for digital post, modtager du opkrævningen som almindelig brevpost.
-
Rate 1: Opkrævning sendes ca. 30. september - betalingsfrist 10. oktober.
-
Rate 2: Opkrævning sendes ca. 30. november - betalingsfrist 10. december.
-
Rate 3: Opkrævning sendes ca. 30. januar - betalingsfrist 10. februar.
-
Rate 4: Opkrævning sendes ca. 30. marts - betalingsfrist 10. april.
-
Rate 5: Opkrævning sendes ca. 30. juni - betalingsfrist 10. juli. Rate 5 anvendes primært i forbindelse med elever, som starter sidst i marts måned samt til aflysninger foretaget fra sidst i marts måned og frem til sommerferien.
Automatisk betaling
Hvis du har tilmeldt din opkrævning til Betalingsservice, vil betalingen fremgå af den oversigt, du modtager fra Betalingsservice.
Hvis du har tilmeldt betalingen til MobilePay, kan du se opkrævningen i din MobilePay‑aftale i appen.
Rykkergebyr og manglende betaling
Hvis det bliver nødvendigt at sende en rykkerskrivelse, pålægges et gebyr på op til 250 kr., jf. lov om morarenter og gebyrer.
Manglende betaling kan medføre bortvisning fra undervisningen.
Kontakt
Har du spørgsmål om opkrævning eller betaling, skal du kontakte Musikskolens kontor.
Lærers fravær
Ved en musiklærers fravær forsøger Musikskolen at:
-
Dække undervisningen med vikar, eller
-
Erstatte undervisningen på et senere tidspunkt.
Hvis ingen af delene er muligt, sker der regulering i opkrævningen.
Er der ingen opkrævning at regulere i, udbetales beløbet til betalers NemKonto.
Beløb under 10 kr. udbetales ikke.
Elevens fravær
Ved elevfravær skal afbud gives til:
-
musiklæreren, eller
-
Musikskolens kontor.
Eleven har ikke krav på erstatningsundervisning eller tilbagebetaling.
Dette gælder også, hvis:
-
skolearrangementer,
-
SFO‑aktiviteter, eller
-
andre forhold
forhindrer deltagelse i planlagt musikskoleundervisning.
Sygdom og smitterisiko
Vi henstiller, at elever med smittefare ikke møder til undervisning.
Hjemsendelse grundet vejrlig
Hvis en elev hjemsendes fra skole på grund af vejrlig, gennemføres musikskoleundervisningen som planlagt.
Hvis musiklæreren er forhindret i at møde frem på grund af vejrlig, bliver undervisningen erstattet.
Orlov for instrumental- og sangelever
Er du elev på et instrumentalfag eller sang, har du mulighed for at søge orlov for det kommende skoleår, hvis du skal:-
på efterskole,
-
på højskole, eller
-
på en længerevarende udlandsrejse.
Efter endt orlov kan du vende tilbage og fortsætte på det samme instrumentalfag.
Pladsgaranti og lærer
Vi kan ikke garantere, at du får den samme lærer efter orloven.
Hvis du efter orlov ønsker at skifte fag, bortfalder din pladsgaranti, og du betragtes som ny elev ved tilmelding.
Ansøgning om orlov
-
Orlov kan kun søges for et helt skoleår.
-
Orlov skal søges i forbindelse med gentilmeldingen.
Ved leje af et instrument gælder følgende:
Betaling
- Lejen opkræves ratevis sammen med deltagerbetalingen.
Reparationer og slitage
-
Lejer skal betale for reparationer, der ikke skyldes normal slitage.
-
Lejer er erstatningsansvarlig, hvis instrumentet skades eller bortkommer — også ved hændelige uheld.
Tilbehør
- Tilbehør som fx strenge, blade og øvrige forbrugsdele skal lejer selv betale.
Aflevering af instrument
-
Instrumentet skal afleveres til Musikskolens kontor enten:
-
på sidste undervisningsdag, eller
-
når eleven anskaffer eget instrument.
-
Samtykke til brug af billeder og video
Musikskolen bruger indimellem billeder og video til PR‑formål – fx på hjemmesiden eller i pressemeddelelser – for at kunne formidle de gode oplevelser fra undervisningen og vores arrangementer.
Ved tilmelding bliver du derfor spurgt, om du giver samtykke til dette.
Tilbagetrækning af samtykke
Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du:
-
ønsker et konkret billede eller video fjernet, eller
-
ønsker at trække dit samtykke helt tilbage.
Vi behandler dine ønsker så hurtigt som muligt og fjerner materialet, hvor det er praktisk muligt.
