Søg økonomisk støtte
Du kan her søge hjælp til at få dit barn godt i gang med musikundervisning på Randers Musikskole – også hvis økonomien er stram.
Fritid For Alle er en indsats i Randers Kommune, der hjælper børn fra familier med begrænsede ressourcer i gang med foreningslivet. Du kan bruge denne formular, hvis du som forælder, ung eller fagperson ønsker hjælp til at finde den rigtige aktivitet og/eller søge økonomisk støtte til kontingent og udstyr.
Støtten kan søges til børn og unge op til og med 17 år.
Sådan fungerer det
1. Udfyld formularen
Det tager kun få minutter. Du skal bruge barnets navn, ønsket aktivitet og lidt om familiens økonomi.
2. En frivillig kontakter jer
En social frivillig fra den valgte forening modtager formularen og rækker ud til jer.
3. I finder sammen den bedste løsning
Sammen aftaler I næste skridt – prøvetræning, indmeldelse og evt. støtte til kontingent eller udstyr.
Udfyld formularen her
Når du udfylder formularen, hjælper vi dig med at finde den rette fritidsaktivitet for dit barn – og vi kan støtte økonomisk, hvis det er nødvendigt.
Det tager kun få minutter. Når du har sendt den, bliver du kontaktet af en frivillig fra den valgte forening.
Er du i tvivl eller har du brug for hjælp?
Du behøver ikke kende den præcise aktivitet eller forening for at udfylde formularen. Vi hjælper dig gerne videre.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for støtte til at udfylde formularen.